Instagramkompasset: sådan skriver du storsælgende opslag
Lær at skrive opslag, der får dine kunder til at finde dig, følge dig og blive så stor fan af dig, at de med glæde svinger dankortet.
Den éne ting, der gør den største forskel for din succes på sociale medier, er dit indhold.
Det er ikke algoritmen, de rigtige hashtags eller det perfekte feed, der giver dig kunder i din forretning: det er det rigtige budskab vinklet på en måde, der gør at folk kan mærke hvem du er, og hvad du kan gøre for dem. Det er det, jeg kalder storsælgende opslag, og det er dét, du lærer i kurset her.
Og det behøver slet ikke være svært og komplekst. Når du følger min metode, vil du opleve, at også du kan lykkes med at skrive sælgende opslag til Instagram (og at du slet ikke føler dig som en Sælger-Helge).
Hvis dine kunder har svært ved at finde dig, kan du ikke hjælpe dem
Du ved, du er dygtig til dit fag. Og når du åbner din indbakke, kan du finde flere beskeder fra glade og tilfredse kunder, som du har gjort en forskel for. Du brænder for det, du laver, og du går op i dit arbejde med liv og sjæl.
Alligevel... Så har du svært ved at få det til at løbe rundt. Du forstår ikke, at andre kan have så stor succes, når du skal kæmpe for hver eneste kunde.
Du har ikke startet din virksomhed, fordi du drømte om at bruge timevis foran computeren på at skrive opslag til sociale medier. Du drømte ikke om at bruge det meste af din tid på at knække koden til algoritmen, sætte dig ind i de rigtige strategier og lære om adfærdstriggere.
Men hvis dine kunder har svært ved at finde dig, så kan du ikke hjælpe dem...
"Desværre" er markedsføring en vigtig del af at lykkes som selvstændig. For det er umuligt at drive en forretning, hvis dine kunder ikke ved, at du eksisterer. Og hvis jeg skal være helt direkte så hedder regnestykket: Ingen salg = ingen forretning. Jeg ser så mange dygtige selvstændige med en masse på hjerte, der må opgive deres virksomhed og drøm, fordi de ikke sælger nok. De går glip af muligheden for at arbejde med det, de allerhelst vil - og deres kunder går glip af at få deres fantastiske hjælp.
Måske har du det sådan her?
Hvis nogen spørger, hvor de kan følge dig henne, har du næsten ikke lyst til at give dem din instagramprofil. Du ved nemlig, at den slet ikke afspejler, hvor dygtig du er.
Du ved ikke, hvad du skal poste. Du er måske i tvivl om, hvad folk egentlig vil se, og hvor personlig du skal være.
Du føler, at din manglende indsats på sociale medier spænder ben for din forretning - og at du ville tjene mere, hvis du bare kunne knække koden til at være synlig.
Du starter på mange opslag, men måske bliver de aldrig helt færdige, eller du får aldrig postet dem.
Du føler dig overvældet af de mange forskellige strategier, du kan læse om - og du kan ikke se, hvordan de skal passe ind i lige præcis din virksomhed.
Det er der heldigvis en løsning på
Skrive opslag uden at overtænke. Du ved, præcis hvad du skal poste, og hvad dine følgere gerne vil se fra dig.
Have en plan for din Instagram, der passer til dig. Forestil dig, at du har en konkret plan, som sikrer, at du både får nye følgere og gør dine eksisterende følgere til kunder. Og den plan passer præcis til din virksomhed og til det budskab, du gerne vil ud med.
Poste uden at have ondt i maven. Godt indhold giver hep og reaktioner fra dine følgere, og pludselig tager du dig selv i at trykke "post" uden at overtænke det eller have ondt i maven.
Få tid til at lave andet. Når du knækker koden til at skrive gode opslag, kan du halvere den tid, du bruger på din markedsføring. Tænk hvad du ellers kunne bruge den tid på?
Få beskeder fra følgere, der vil købe af dig. Oplev den lettelse det er, når du åbner din indbakke, og der popper beskeder op fra nye kunder, der gerne vil have din hjælp.
Hvad hvis jeg siger, du kan...
Mød din underviser
Jeg hedder Line, og jeg hjælper dygtige selvstændige som dig.
Da jeg for 5 år siden startede min virksomhed, havde jeg alle forudsætningerne for at markedsføre mig på sociale medier: en uddannelse i kommunikation, erfaring fra et marketingbureau og et professionelt kamera i hånden. Alligevel kunne jeg bare ikke flytte fingeren over på post-knappen.
Imposter-syndrom, usikkerhed og overtænkning fik mig til at trække i håndbremsen, og det blev til meget sporadisk og tilfældig markedsføring, som fik minimal respons (og ingen salg). Jeg var så træt af at bruge så meget tid og energi på at knække koden til at tiltrække kunder gennem sociale medier.
I febrilsk søgen på at finde en kur til min some-overvældelse, søgte jeg efter hjælp online. Pludselig havde jeg læst 15 forskellige meninger om den "rigtige vækststrategi" og "algoritmehacks".
Og ved du hvad resultatet var? Jeg fik en plan for mit indhold. Og jeg postede mere. Og meget kort tid efter fik jeg endnu mindre lyst til at lave indhold, fordi alt skulle pakkes ind i den korrekte strategi og være "algoritmevenligt."
For at gøre en lang historie kort, så endte jeg med at kaste de overfladiske hacks over bord. At være synlig på sociale medier handler nemlig ikke om de "rigtige" strategier og "at hacke algoritmen". Det handler om to simple ting: 1) at skabe en forbindelse med dine følgere og 2) at være tydelig om, hvilken forskel du kan gøre i deres liv.
Når du kan det, så begynder kunderne pludselig at dukke op i din indbakke. Helt uden du skal kaste dig ud i at skrive slibrige salgshacks eller lave grænseoverskridende dansende reels.
Det er lige præcis dét, du lærer i kurset her.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig!
Line
"Jeg har altid haft svært ved at finde ud af, hvad der er relevant at poste, så det ikke bare bliver unyttig info. Kurset giver en masse gode eksempler på, hvad jeg skal poste, og hvad der er relevant for netop mine kunder. Det giver totalt mening!"
Instagramkompasset er for dig, der...
Kurset er et match, hvis du..
Sælger din tid
Du sælger en service, der kræver din tid. Det kan være, du er konsulent, behandler, psykolog, coach, fotograf eller rådgiver.
Dine kunder er på Instagram
Du ved, at din målgruppe er på Instagram. Måske du har flere kollegaer i branchen, der har god succes med at bruge platformen.
Vil sælge med god mavefornemmelse
Du har ikke lyst til at bruge ufine salgstricks, og det er vigtigt for dig at kunne sælge dine services med god mavefornemmelse.
Er klar til at se resultater
Du vil gerne knække koden til at lave gode opslag én gang for alle. Samtidig kan du ikke hive 15 timer ud af kalenderen eller 15000 op af lommen for det.
Det er ikke for dig, hvis du...
Vil have andre til at gøre arbejdet
Nogle gange er det den rigtige løsning at uddelegere arbejdet, men kurset her er til dig, der vil lære, hvordan du selv kan skrive opslag - så du ikke skal betale andre dyre summer for at gøre det for dig.
Ikke har tiden lige nu
Du har ikke mulighed for at sætte to timer af til at lære, hvordan du én gang for alle knækker koden til at skrive opslag, der sælger.
Vil have en one size fits all strategi
Jeg tror ikke på one size fits all strategier, og derfor tager kurset højde for, hvordan du er som person, og hvordan dine kunder er.
Vil lære at "hacke algoritmen"
Dette kursus handler ikke om hacke algoritmen eller skabe reels, der trender. Her lærer du i stedet at skabe opslag, der tiltrækker præcis den type kunde, du gerne vil arbejde med - og som ikke er afhængig af algoritmens konstante ændringer.
Hvad er der præcis i kurset?
Når du har mestret Instagramkompasset, kan du:
Forestil dig, at du sidder foran computeren og skal skrive opslag til din profil. Du har siddet der i over en time, men du kigger stadig på en blank skærm. Du har skrevet lidt, men har slettet det igen. Et par gange. Til sidst tager frustrationerne over, og du ringer til en veninde. Hun siger: "Hvad med det der emne, har du ikke noget at sige om det?". Og pludselig kommer idéerne helt af sig selv. Det er præcis det, Instagramkompasset hjælper dig med: at få inspiration, hjælpe dig på vej og finde de gode idéer, som allerede er gemt inde i dig.
I kurset får du:
Konkrete ideer til opslag, som du altid kan hente inspiration i, når skriveblokaden banker på.
De fire forskellige typer af opslag, du kan variere imellem, så du får en profil, der både giver nye følgere og kunder i biksen.
Forståelse af de forskellige følgere, du kan møde på Instagram, og hvad du skal gøre for at få flere af dem.
Et værktøj til at navigere i junglen af modstridende markedsføringsråd såsom "du skal være personlig" og "du må ikke være personlig", så du fremover nemt kan beslutte, hvilke råd du skal lytte til - og hvilke du ikke behøver.
Svaret på, hvorfor det er så svært for mange virksomhedsejere at lykkes på Instagram, og hvad du skal gøre for ikke at falde i den samme fælde (og bare rolig: du skal ikke lave dansende reels eller poste 7 gange om ugen).
Det får du:
Du får øjeblikkelig adgang de 8 overskuelige lektioner, der trin for trin lærer dig at skrive storsælgende opslag.
Én ting er at vide, hvad du skal gøre. Noget andet er rent faktisk at trykke "post". Jeg ved, hvor svært det kan være, og derfor har jeg skabt to bonusser, der hjælper dig med at gøre din nye viden til gode opslag. Scroll ned og se dem:
Bonus nr 1
24 idéer til opslag, der passer til din virksomhed
Forestil dig, at du sætter dig foran computeren med en kop kaffe i hånden (eller okay: en pepsi max), og idéerne står i kø for at komme ned på papiret. Det er præcis dét, denne guide kan gøre f or dig.
Det er ikke generiske og ligegyldige idéer, men spørgsmål der er lavet til at få dine følgere til at blive interesseret, have lyst til at interagere med dine opslag og blive kunde i din biks. Og det bedste af det hele? De kommer til at passe præcis på din virksomhed, og det du står for.
Bonus nr 2
Opskriften på det perfekte opslag
Vink farvel til skriveblokade og overtænkning - du lærer præcis, hvordan du skal skrive dine opslag.
Fra at skrive overskrifter, til hvordan du strikker teksten sammen, så den fanger dine følgere. Du får det hele i guiden her, som er afsluttet med en hjælpsom tjekliste, så content creation ikke længere skal være en hovedpine.
Søde deltagere siger:
"Jeg vidste ikke helt, hvad der var relevant at poste. Nu er det nemmere at lave opslag, og jeg ved, hvilke typer opslag jeg kan lave, og hvordan jeg kan vinkle mine budskaber på en skarp måde."
Cristina Vasby
"Når man har svært ved at markedsføre sig selv, er det dejligt at have noget håndgribeligt at holde sig til. Jeg har fået øje på, hvilke klienter det er, jeg tiltrækker og har fået fine eksempler på, hvordan jeg skriver til lige netop den type, mine klienter er."
Connie Therkildsen
"Efter jeg har set kurset, sidder jeg og tripper for at komme i gang!"
Martin Lorentzen